Tekster til Løse ender - Min Tanke er fri  CD Exlirbris - EXLCD 30180

1.

 Min tanke er fri

Min tanke er fri

den kan ej begrænses

Den strejfer omkring

og kan ikke fængsles

Som skibet der sejler

let over vandet

og vinden der fejer

ind over landet.

Som svalernes flugt

og mågernes skrig

Min tanke er fri

 

Min tanke er fri

hvem kan den indfange.

Den flyver forbi

som skyggerne lange.

Ej forbud eller magt

kan tanken nedbryde.

Kanon eller jæger

kan tanken nedskyde

men kugler og krudt

de flyver forbi

Min tanke er fri.

 

 

Bag lås og bag slå

man spærrer mig inde

selv fængslets mure

kan tanken ej binde

Som bølgen på havet

kan intet dem stoppe

Som blæsten der rusker

i træernes toppe

Den løfter sig op

Jeg tæller til ti

Min tanke er fri.

 

For evig og altid

med sorg og med klage

kan alle despoter

mig pine og plage.

Men tanken den rejser

med luft under vinger

langs floder og dale

over sneklædte tinder

Fra hjertet til bjergets

mest snørklede sti

Min tanke er fri

 

 

                                                                                                                                        2.

Sommeraften

(Tekst og musik : Peter Abrahamsen )

Det var aften, det var sommer, det var kærlighed
og pinseildens glød var i min favn
og i mit hjertes blodrøde blomsterbed 
med en duft af salighedens navn

 Det var aften, jeg elskede som aldrig før
min mørke og smukke sommerbrud
Mit hjerte stod åbent til himmelrigets dør
med en port til evighed og gud

Det var aften, jeg lyttede til en gammel sang
 en sang til den røde morgensky
Gamle træer stod i deres stråleglans
og af lyset blev sjælen født på ny

Det var sommer og stjernerne hang i perlesnor
og en engel med glæden holdt mig fast
Kærlighed er størst af alt på denne jord
og tro og håb er livets bånd og bast

Og jeg elskede, det var sommer, jeg blev ganske ør
og jeg dansede, sang og stjal et kys
Det var sommer, jeg elskede som aldrig før
 ved første glimt af morgenens hvide lys

 

 

Meget frit efter digtet ”Om aftenen” af Dan Andersson

 

 

 

3

Amaryrillis (Nu tændes stjernen)

Nu tændes stjernen
og mørket falder over jorden
Jeg staar hvor Alperosen brænder
Nærved et vandfalds torden

O Amaryllis
Du fjerne i de danske lunde
Dig kalder jeg o kan du høre
O himmel hvis du kunne

O Amaryllis
Du fjerne med din , med din dreng ved hånden !
Et kys ! O tag det fra min læbe
Tag af mit hjerte Aanden

 

Din lille pige
løfte hende højt , høit op i luften
Som jeg orangeblomsten løfter
Kan du fornemme duften

Lad Kammen falde
lad lokkerne om halsen rulle
Jeg finder dog blandt dem din nakke
Den blomstrende , de fulde

 

O Amaryllis…..

 

luk kun dit øje
Lad børnene i drømme græde
Lad lampen slukkes , stuen mørknes
Jeg er, jeg er tilstede

Dig Nattens skygger
Forgæves kun at skjule stræbe
halvdrømmende, henrykt mig møder

Dit bryst , din arm, din læbe.

 

O Amaryllis… . .

 

 4

(Tekst: Ellen Heiberg- musik: Peter Abrahamsen)


 

 

Åh om du vidste

Om du vidste om mit savn

Var du aldrig taget så halsløst derhen

Der hvor ingenting har navn’

Åh om du vidste

Åh om du vidste

 

Åh,om du vidste

Om du vidste om sjælechock

Om sorte urolige nætter

Under månens iskolde krop

Åh om du vidste

Åh om du vidste

 

Åh, om du vidste

Om du vidste at miste alt

Jorden er uden kerne

Havet har mistet sit salt

Åh, om du vidste

Åh, om du vidste

 

 

5.   

(Tekst: Nis Petersen -  musik Peter Abrahamsen )
 

De skældte mig for drukkenbolt / for sjover og drabant

og hvisked’ det der værre var / og hvert et ord var sandt.

Men Kit var som en hvirvelvind, / hvem ingen sladder fandt.

 

Hvert brev, hun skrev i ny og næ / med klatter og med fejl,

var sødt som kys og brændevin / og slog mig som en plejl,

endskønt devisen altid var: / Kun aldrig svigte sejl.

 

Det sidste lå i Amsterdam / og siden lyste blank.

Kun midtpå med den lilles skrift / forførende og slank

stod: Skidt med alt, når blot du, dreng, / må holde ryggen rank.

  

Sankt Peter, tænker jeg har le’t: / Kom ind i himmelen!

Så¨har hun tøvet et sekund / og vendt sig om igen

og sat sig ned og stille sagt: / Jeg venter på en ven!

 

Så hvis du drager af før jeg / og ser en lille tøs

med vortet hånd og næsen rejst / i vejret chikanøst,

så passer hun til mig sgu som / en svaber til sin pøs.

 

Og når jeg står på himlens vægt / med et par pund for lidt,

så tror jeg nok en næsvist røst / uskyldigt hvisker: Skidt -

vi finder nok et andet sted! / en sådan tøs var Kit!

 


 

 

 

 

6.   

c

 

6. Anna 
(Frit efter Robert  Burns/Jeppe Aakjær  - musik: Peter Abrahamsen )
 

Et godt Glas Vin, en solfyldt Eng,
en duftende Havanna -
saa fattes Fjolens fjerde Streng,
og Strengen hedder Anna.
 
Nys gled to elskte mig forbi,
en Høker med sin Hanna.
Hvem gaar vel nu paa dugstænkt Sti
med Armen om min Anna?
 
Ak, jeg, som aldrig knæled ned
for nok saa himmelsk Manna,
her knæler for den Jordiskhed
paany at eje Anna!
 
Ej for al Kongsbergs hvide Sølv
og Guldstøv fra Guyana
jeg bytted bort om nok saa kort
det mindste Smil af Anna.
 
I Fyrster, del den ganske Jord
fra Peking til Savanna,
jeg skal ej harmes mindste Spor,
blot ej I deler Anna.
 
Lad Præsten hale Teksten ud
om "Vand til Vin" i Kana,
imens skal Mjød fra Glædens Tud
iskjænkes mig af Anna.
 
Om Fogden Fingren løfte vil
og snøvle sit: "Na-na-na!"
lad Fogden gaa ad Helved til,
imens gaar jeg til Anna!
 
 
 
7.

7. Melody d’amour   5.32

( Dansk Tekst : Knud Pheiffer, Engelsk tekst : Leo Johns  - musik:Henri Salvador)EMI Music

Melodie d’amour

Bring en sang til min kære

Shoo shoo  lille fugl

Syng om kærlighed

Melodie d’amour

Syng kun en serenade

Shoo shoo kom igen

Fra min hjerteven

 

Ja, sig jeg venter her

Sig hun er så kær

Ingen store ord

Tæller her på jord

Hvis vi går hver for sig,

Piner det kun mig

Jeg længes  mer og mer

Eg håber kun ogbe’r

At hun i morgen ved

Lidt mer’ om kærlighed

 

 

  8. Bag fængselets mure(hjem jeg ville så gerne) 
 (traditionel text og musik arr: Peter Abrahamsen)
 

Jeg sidder bag fængselets mure
og stirrer mod himmelens blå,
mens stjernerne gå deres ture,
og månen på himmelen stå.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
 

O frihed, o frihed er yndig,
dog skønner man tit ej derpå,
man er jo som menneske syndig,
og mener, at alt det kan gå.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.

O moder, jeg har dig bedrøvet,
og det jeg fortryder så hårdt,
din glæde jeg har dig berøvet,
med smerte jeg blev revet bort.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.

Jeg sidder herinde med længsel,
o Herre, din magt er jo stor,
o fri mig dog ud af mit fængsel,
hos dig nu mit hjerte bor.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.

Så blev jeg da også befriet,
jeg takker oprigtigt min Gud,
til hans lov mit liv nu er viet,
og nu vil jeg holde hans bud.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.

 

9.

 Aftengangen 3:40
(Tekst og musik: Peter Abrahamsen )

Der er stille på Aftengangen

Skyggerne danser for sidste gang

Væggene er gule og nøgne

Tusmørket hvisker en aftensang

En dyne beskytter imod kulden

Den sidste dør på klem

Lyden af skridt der forsvinder

Et vissent ansigt kigger frem

 

 

Lyset skinner dunkelt i stuen

Stolens ben de skraber lidt

Øjne der stirrer ud fra mørket

Kroppe og sjæle der er slidt

To og to sidder de og hvisker

Snakker om livet der er forbi

Puderne slåes op i ryggen

Fyldt med tårer indeni

 

Historier om liv der forsvinder

Ord som bløder kanter op

Stilhed der tavst fortæller

Smerte før hjertet siger stop

Ingen forstyrrer ingen

Ingen forstyrrer dem

Der er stille på Aftengangen

Ingen tænker på at komme hjem


 10.

Sig nærmer tiden

(Tekst : St.St. Blicher – musik Peter Abrahamsen ) 

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,
jeg hører Vinterens Stemme;
Thi også jeg er kun her på Træk,
og haver andensteds hjemme.
    
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det Hjærtet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
på gennemrejse jeg synger.
    
Jeg skulle sjunget lidt mer' måske -
måske vel også lidt bedre;
Men mørke Dage jeg måtte se,
og Storme rev mine Fjædre.
    
Jeg vilde gerne i Guds Natur
med Frihed spændt mine Vinger,
Men sidder fast i mit snævre Bur,
det alle vegne mig tvinger.
    

Jeg vilde gerne fra højen Sky
udsendt de gladere Sange;
Men blive må jeg for Kost og Ly
en stakkels gjældbunden Fange.
    
Tit ligevel til en Smule Trøst
jeg ud af Fængselet titter,
Og sender stundom min Vemodsrøst
med længsel gennem mit Gitter.
    
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,
lidt af din Vej Du hidtræde!
Gud véd, måske det er sidste Gang
du hører Livsfangen kvæde.
    
Mig bæres for, som ret snart i kvæld
at Gitterværket vil briste;
Thi kvidre vil jeg et ømt Farvel;
måske det bliver det sidste.

St.St. Blicher 1838

11.
 
Perleporten
(Tekst: Frederik A. Bloom –musik : Alfred Olsen arr: Peter Abrahamsen )

1. Som en herlig Guddomskilde –
mægtig, dyb og ren og stor –
er den kærlighed og nåde,
som i Jesus Kristus bor.

Han har åbnet perleporten,
så at jeg kan komme ind;
thi ved blodet har han frelst mig
og bevaret mig som sin.

2. Engang som en jaget due,
som en såret hjort jeg var;
men et sygt, fortvivlet hjerte
Jesus aldrig bortvist har.

3. Når til livets kvæld jeg kommer,
og jeg porten banker på,
da for Jesu store nåde
skal den åben for mig stå.

 

12.

Tekst : B.S. Ingemann - Musik : Peter Abrahamsen )

Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn,
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår,
se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

Som du, han er en fremmed her:
til himlen står hans hu,
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her, som du.

O, lær af ham din aftensang:
fred med hver sjæl på jord!
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!

 

13.

En smule fred
(
Tekst og musik Ralph Siegel- Dansk tekst : Fini Jakowski )  

Li’som en blomst gemt i vinterens favn

Og li’som en stjerne kun kendes af navn

Li’som en fugl, der er draget på træk

Er Kærlighed blevet væk

Over os hænger den truende sky

I horisonten det tordner på ny

Men selv om vi men’sker er bange og små

Jeg håber at vi må få

 

En smule fred og en smule varme

En smule tryghed i dine arme

En smule fred og en smule solskin

For hele verden , det ønsker jeg

En smule fred og en smule tillid

Til kærlighed i vort verdensbillede’

En smule fred og en smule ømhed

i denne verden det ønsker jeg

syng med mig en sang om fred

om en jord i kærlighed

syng med mig en sang om fred

om en jord i kærlighed 

 

 

Jeg længes mod lyset, men natten er lang

Jeg er kun et men’ske , jeg har kun en sang

Og står jeg alene. så hjælper det ej

Så derfor kom og del med mig

  

En smule fred og en smule varme

En smule tryghed i dine arme

En smule fred og en smule solskin

For hele verden , det ønsker jeg 

En smule fred og en smule tillid

Til kærlighed i vort verdensbillede’

En smule fred og en smule ømhed

i denne verden det ønsker jeg

syng med mig en sang om fred

om en jord i kærlighed

syng med mig en sang om fred

om en jord i kærlighed 

 

14.

”Auld Lang Syne” efter Robert Burns og Jeppe Aakjærs ” Sku gammelt venskab…”
 nu i en hverdags dansk fortolkning  til den gammel kendte melodi. /gendigtning : Peter Abrahamsen 1. august . 2016

 

sku’ gammelt venskab helt bli’ glemt

Og minder tidsfordriv?

Sku gammelt venskab helt bli’ glemt

Som et falmet kær’ste  brev  ?

De skønne ungdomsår, åh ja

Så fyldt med Kærlighed

Ja, løft dit glas og drik en skål

for en tid så fuld af fred

 

Kom fyld så blot dit glas igen

Og drik med hjertets hånd

Vi tar endnu en stille skål

For de svundne dages bånd

De skønne ungdomsår, åh ja

Så fyld…………..

 

 

Og sammen har vi rejst omkring

en tid med regn og blæst

Og al den rejsen rundt i ring

har nu gjort min sjæl lidt træt

De skønne ungdomsår, åh ja

Så fyldt .. .. .. .. …

 

Vi leged’ hele dagen væk

Til høns’ne sad på pind

og havet kom og skilte os

Åh den tid med vejr og vind

De skønne ungdoms år, åh ja

Så fyldt .. .. .. ..

 

Her er min hånd, du gamle ven

Ræk over og giv mig din

hvor er det skønt at ses igen

fra en tid så fjern og fin

De skønne ungdomsår, ah ja

Så fyldt med Kærlighed

Ja, løft dit glas og drik en skål

for en tid så fuld af fred