Samfundsstøtter
Tekst : Kaj Munk – digte 1941

Musik : Peter Abrahamsen

Nej aldrig skal vort land forgå
Hør, hvad slags folk jeg bygger på.
Slet ikke mest den fine trop,
Der rager højest blandt os op
En Embedsmand er en person
Der lever for at få pension
Ham gør man ofte til sin ven
Ved blot at true ham på den

De rige, og de store med,
er blevet vænnet fra fortræd.
Tit gi’r de heller efter end
At blive sat på dør igen.
Men aldrig slettes Danmarks navn
Så længe som i København
Er endnu ikke ryddet ud
Det allersidste cykelbud .

Et cykkelbud – en ladt patron
Der knalder hver en situation
I hånd og hjerne lige snar,
- Og Peder syv mod ham er lige bar.
Er verden svær, så er han nem,
Kan ud, kan ind, kan altid frem.
Tør hænde, Statens cykelstyr
Lå nok så godt hos såd’n en fyr

Og hør i jyske tjenestepi’er
der næst i vort riges sir,
Det står, så længe, sier jeg jer,
som I er sådan, som I er.
En pige fra den jyske jord
Er ikke af de mange ord
Men tro mig, dér hvor hun bli’r sat,

Der er hun ka’l for henner hat.

Iblandt os andre er der få
Som man så trygt kan stole på.
Og tænk, et nok så slidsomt liv
Det regner hun for tidsfordriv
Og er dog pige for en mand
Og havner smukt i ægtestand
Og ta’r så godt som han sin tørn
Mens huset løber fuldt af børn. 

Fra strøgets Ridder Fuglefri
Med hiv og sving og fremfart i
Og Hedens pige, stærk og sej,
Der ved og vil sin egen vej ,
For jer – Guds dros , så dansk et par,
Som nogentid i Danmark var –
Jeg tager skorstensrøret a’Og slipper løs et stolt hurra.   

    

Peter Abrahamsen , vokal , guitar og 6 str. Banjo

Mette Kathrine Jensen , vokal og Harmonika