Så sødt som i gamle Dage

Musik: Kai Normann Andersen 1939
Tekst: Kaj Munk 1939 

Sæt Grammofonen i staa, min ven,
stands Saxofonernes klage.
Nu vil vi spille paa Gige igen
saa sødt som i gamle Dage.
Inde i Byen er alt lidt sært;
bedre til Landet at tage,
ud for at mærke det dugger skært
saa sødt som i gamle Dage.  

Nattergalen han stemmer i
til sin forelskede Mage
samme velsignede Melodi
saa sødt som i gamle Dage.
Månen må uden elektrisk Strøm
endnu over Himlen age,
skinner for to, der gaar hen i Drøm,
saa sødt som i gamle Dage.

Vinden vover i nattens Fred
næppe nok Aande at drage.
Stjernerne hvisker om Evighed
saa sødt som i gamle Dage.
Verden er knap så forvandlet endda,
som nogle vil foredrage.
Han siger: Maa jeg? og Hun si'r: Ja!
saa sødt som i gamle Dage.