Den første sne

Tekst: Kaj Munk , (Digte 1940

Musik: Peter Abrahamsen

 

Den første sne

åh, kom og se,

den er begyndt at falde

af tø og kulde blød og fin

i eventyrets drømmelin

den klæder alt og alle.

 

Den sorte skov,

der dødningsov,

af stormen ildehandlet

den vågner i et kærtegnsskælv

og kender næppe nok sig selv,

vidunderligt forvandlet.

 

Den vinterdag

så kort og spag

sig lægger hen at slumre.

Og aldrig har jeg vidst det, før

snetæppet faldt for dagens dør,

at det så tyst kan skumre.

 

Åh, dulmefred !

Jeg knæler ned

For en usynlig krybbe,

og fjernt som i en hellig krypt

jeg hører skovens træer dybt

med milde tårer dryppe.

 

 

Peter Abrahamsen, vokal , guitar
Frederik Lundin , sopransax
Ole Bendix, guitars ,dobro
Bo Liengård, el-bas
Kristian Lassen , trommer

 Fra CD'en Den Blå Anemone , Exlibris