Tekster til "Sehr langsam"

Fem digte af Emil Aarestrup sat i musik af Peter Abrahamsen

1. Henrykkelse

2. Tilståelse

3. Du er som en rose

4. Kom Guds engel, stille død

5. På bjerget

Køb CD'en her: pris 75 kroner inkl forsendelse

Det er en god skive, Peter Abrahamsen her har begået. Den er simpelthen dejlig at lytte til ............han bruger sin stemme godt og udtryksfuldt, og resultatet er mere end høreværdigt.

Holger Bjørnholt-Fink, Visens Venners medlemsblad

Henrykkelse
Henrykkelse
Tekst: Emil Aarestrup
Musik: Peter Abrahamsen

Du glade fugl, som flyver !
I høje træer, som suse
Og I , smaadyr, som krybe
Med eders sneglehuse
Jeg kunde eder favne
Jeg kunde eder trykke
Til hjertet – saa beruset
Saa vild er jeg af lykke

Ældgamle Eeg, som over
Mit hoved dig hælder
O, du vil glædes med mig
Du vil naar jeg fortæller –
At hun igaar, iaftes
Da tusind stjerner brændte,
Og melkeveien lyste,
Mig disse roser sendte

Og at om stilken viklet
Var et papir, en strimmel-
Så rød og gjennemsigtig
Som denne aftenhimmel.
Jeg kunde eder favne
Jeg kunde eder trykke
Til hjertet – saa beruset
Saa vild er jeg af lykke.

2. Tilståelse


Tilstaaelse (det var en ung og dejlig kone )
Tekst : Emil Aarestrup
Musik: Peter Abrahamsen

Det var en ung og deilig Kone,
Der gav mig Næring af sit Bryst,
Og denne Kone var min Moder,
Og jeg var hendes Liv og Lyst.

Jeg havde mange Legesøstre
Med mørke Øine, lange Haar -
Jeg seer endnu de runde Arme,
Som om de fanged mig igaar.

Jeg havde mange Elskerinder,
Med sneehvid Barm, med Rosenmund -
O, denne klare Maanskinsaften
Gjenkalder mangen henrykt Stund!

Jeg hørte til en Kreds af Venner,
Der alle havde Kraft og Mod;
Vi stræbte til et Maal, for hvilket
Vi vilde vove Liv og Blod.

Men du, du fik mig til at glemme
Det Hele som en flygtig Drøm,
Dengang du hæved Liliepanden
Af dine Lokkers sorte Strøm.

Dengang du, som en høi Calypso,
Mig fængsled i dit Trylleland,
Og satte mig ved Marmorbordet,
Og rakte Purpurskaalens Rand.

3. Du er som en rose

Du er som en rose rød
Dansk tekst: Peter Abrahamsen
En bearbejdning efter et digt af Robert Burns og Emil Aarestrup
Musik: Peter Abrahamsen bearbejdet efter en skotsk folkemelodi

Åh du er som en rose rød
En rose rød min egen glut
Åh du er som en melodi
Sødt sunget til en spaniers Luth

Så smuk er du , så smuk er du
Ak, så fortabt er jeg !
Til alle have er tørret ud
Så længe vil jeg elske dig

Til alle have er tørret ud
Og klipperne smeltet hen
Så længe vil jeg elske dig
For altid min hjerteven

Og far nu vel og lev nu vel
Og græd ikke mer’ , men smil
Jeg kommer igen, jeg kommer igen
Om der så er tusind mil

4. Kom Guds engel, stille død

Kom, Guds Engel, Stille død
Tekst : Emil Aarestrup
Musik : Peter Abrahamsen


Kom, Guds Engel, stille Død,
Læg mig hen til Ro og Hvile
Læg mig i min Moders Skjød
Under Mos og Taarepile

Jeg er træt af Dagens Blaa,
Træt af Nattens Stjernetaage -
Tornekrandsen har jeg paa -
O jeg kan ei længer vaage –

Jeg har grublet mig saa sløv
Paa den svære Livets Gaade
Jeg er bleven ør og døv
Og kan intet mere raade

Lad mig aande Gravens Duft!
See kun — Bægret har jeg drukket.
O for sidstegang lidt Luft!
Kun et Drag til Afskedssukket!

Hjertet, som saa ungt og fast
Banked i sin Smerte
Med sin sidste Lykke brast
Koldt er nu mit Hjerte

Tag det bort, min mørke Ven!
Lad det Urnen fylde
Gravens Vugge — red mig den
Blødt du mig indhylle!



5. På Bjerget

Paa Bjerget
Tekst: Emil Aarestrup
Musik: Peter Abrahamsen


Paa Stien nedad Bjerget
Var vi saa godt som ene;
Omkring os stumme Klipper
Og tause, grønne Grene.
Der løb saa mange Kilder
Langs Mosset ned i Kløften,
Der stod saa mange Skarer
Forglemmigei paa Grøften.
Den aldrende Duenna
Gik langsomt Veien hjemad;
Men hun, den unge Skjønhed,
Tilbage meer, end fremad.

Da hun tog Hatten af sig,
Fri i det Fri, paa Bakken,
Saae man først ret den runde,
Yppige Form af Nakken.
Jeg fulgte langsomt efter,
Jeg maatte Skridtet dæmpe;
Jeg havde ondt at gjøre
Ved mine Fjed at lempe.
To gange hun sig vendte -
Saae paa mig - forestil Dem!
De Blik begriber Ingen,
Som ei saae Mage til dem.
Der var i deres Heften,
I deres Pliren Noget -
Hvis der kan hexes, skeer det
Ved Hjelp af Øielaaget.


Bag denne gamle Træstub
Et Baand, et løsnet, bandt hun -
Og hvor Markisen lufter
Paa Hjørnet der, forsvandt hun.
Jeg skimtede i Mørket
- Skjøndt under Hjerteklappen -
De lysegraae Kamascher
Et Stykke op ad Trappen.
Saa ranke, støbte Former,
Saa marmorglatte - Himmel!
Blandt hundrede Antiker
Var jeg ei halv saa svimmel.